Udflugtsmuligheder

Fra Frigiliana er der glimrende muligheder for ture op i for eksempel Axarquia-bjergene eller Sierra Nevada, langs kysten, besøg i Granada med det berømte Alhambra palads, til Cordoba med den mindst lige så berømte moské, Mezquitaen med 850 søjler af granit, marmor og jaspis. 

Kun 6 km. fra Frigiliana er der en fascinerende drypstenshule, der indeholder verdens formentlig længste stalakit, en 70 m. lang drypsten. Langs kysten er der mange bademuligheder, blandt andet i bugten ved Maro kun 10 minutter fra Frigiliana.

Én af charmerne ved Frigiliana og husets placering er også, at der er masser af vandremuligheder, uden at man behøver at tage af sted i bil. Man kan for eksempel vandre både op og ned ad det nærliggende flodleje og gøre turen nøjagtig lige så lang og anstrengende, som man har lyst til. Og man kan gå op på det ret høje plateau, der ligger over byen og få et meget smukt udsyn til bjergene bag byen og til Middelhavet.